13. marts 2020 09:00:00

INFO VEDR. COVID-19

Vi holder åbent, og er klar til at servicere dig

Din personlige sikkerhed er en af vores kerneværdier – at tilbyde mennesker mobilitet på en personlig, bæredygtig og sikker måde. For at sikre, at vi opfylder dette, tager vi følgende forhåndsregler under Coronavirus (COVID-19)-situationen, som vi befinder os i nu. Har du spørgsmål, kan du kontakte os direkte på telefon 86 28 28 22 eller info@nellemann.dk.

Personlig sikkerhed
Din, vores gæsters og ansattes sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi følger Sundhedsmyndighedernes retningslinjer og har iværksat tiltag i vores showrooms og på vores værksteder, for at forhindre smitte af Coronavirus.

Support til dig og din Volvo
Begge vores forretninger og værksteder holder fortsat åbent og kan kontaktes som normalt. Du har derfor stadig mulighed for at besøge vores showrooms, bestille en tid på værkstedet eller prøvekøre en Volvo. For at minimere risikoen for smitte af Coronavirus, har vi en reduceret arbejdsstyrke i denne periode. Dette er for både deres og din sikkerhed.

Vores salgsafdelinger

Begge vores salgsafdelinger holder åbent som normalt, og du kan derfor fortsat se og prøve en Volvo i Roskilde eller København. 

Vores personale er instrueret i, hvordan de kan opretholde et højt niveau af hygiejne. Vi har sørget for håndsprit i alle afdelinger og kundeområder, og alle demobiler og nøgler bliver grundigt afsprittet mellem hver prøvekørsel.

Fremvisning af biler
Har du fundet en bil på vores hjemmeside, tilbyder vi, som et alternativ til det fysiske fremmøde, at du kan få tilsendt en personlig videopræsentation af vores biler. Ønsker du et direkte videoopkald med en af vores Salgskonsulenter, kan vi også arrangere dette.

Ønsker du i stedet at få bilen fremvist på din hjemmeadresse, tilbyder vi også, at en af vores Salgskonsulenter kører bilen hjem til dig.

Kontakt os i Roskilde på telefon 46 75 51 24 eller i København på telefon 39 27 22 11.

Afhentning af din nye Volvo

Skal du hente din nye Volvo, kan du fortsat gøre det som planlagt - dog med en række forbehold. 

Det traditionelle håndtryk, er suspenderet for en stund, og bilens funktioner vil blive gennemgået udenfor bilen, så vi undgår tæt kontakt. 

Vi ved, at leveringsoplevelsen og gennemgangen af bilen og dens funktioner har stor betydning, derfor tilbyder vi en fyldestgørende gennemgang, når Covid-19 er ovre.

Vores værksteder

Hvis din bil skal på værksted, har du mulighed for at aflevere din bilnøgle i en af nøgleboksene, uden for vores værksteder. Du har også mulighed for at aflevere nøgler i indskrivningen – her vil vi sørge for at holde sikker afstand og undgå fysisk kontakt.

Du vil ligeledes have mulighed for at kunne afhente din bilnøgle igen – uden nogen form for fysisk kontakt – sammen med eventuel faktura og dokumentation for det udførte værkstedsarbejde. 
Ønsker du at benytte denne løsning, bedes du kontakte dit lokale værksted.

Når vores teknikere kører din bil ind og ud af værkstedet, benytter de engangshandsker, så de ikke kommer i direkte kontakt med bilens dørhåndtag, rat eller gearstang.