Korttidsleasing

Ofte stillede spørgsmål

Læs svar på de fleste spørgsmål omkring korttidsleasing hos Volvo Nellemann.

Du er også meget velkommen til skrive til os via kontaktformularen.


Bestilling

Hvor gammel skal jeg være?
Du skal som minimum være 25 år.

Skal jeg være dansk statsborger?
Du skal være dansk statsborger, og være tilmeldt det danske folkeregister.

Kredit – og risikovurdering
Alle kunder med dansk adresse og/eller dansk kørekort skal kreditgodkendes før de kan leje en bil.
Kunder fra Færøerne og Grønland skal også kreditgodkendes.
Personer med C/O adresse kan ikke kreditgodkendes, og kan derfor ikke leje en bil via Sixt Danmark.
Hvis man ikke kan fremsøges via Debitorregisteret, kan man heller ikke kreditgodkendes og dermed heller ikke leje en bil.

Hvad Hvis jeg har beskyttet adresse eller C/O adresse?
Du kan ikke leje en bil hvis du ikke kan fremsøges i forbindelse med et kredittjek eller hvis du er registreret med en C/O adresse.


Ved uheld

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med et uheld?
Du skal altid få registret en evt. modpart, samt sørge for at få udfyldt skadesanmeldelsen som kan downloades her.
Derudover er det en rigtig god ide at tage billeder i forbindelse med uheldet,
som indsendes sammen med skadesanmeldelsen til skade@sixt.dk husk at notere dit lejekontraktnummer.

Hvis bilen får en skade?
Eventuelle skader skal registreres med en skadesanmeldelse, som sendes til vores skadesafdeling på mail: skade@sixt.dk.
Skaden vurderes af skadesafdelingen og evt. udbedringer aftales nærmere med skadesafdelingen.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg punkterer?
Hos Volvo tilbyder vi, at du kan ringe til Volvo Assistance 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
Under normale omstændigheder vil hjælpen være fremme inden for 45 minutter, uanset i hvilket land uheldet er sket.
Tlf. +45 79 42 42 47.

Er der Døgnservice hvis jeg får et nedbrud?
Ja, du vil altid kunne få rekvireret assistance/vejhjælp via Volvo Assistance.

Er vejhjælp inkluderet?
Vejhjælp er inkluderet som en del af Volvo Assistance i tilfælde af at din bil bryder ned.

Hvad dækker forsikringen?
Forsikringen inkluderer fuld ansvars- og kaskoforsikring på bilens karosseri samt eventuel modpart.
Bilens ruder samt dæk er ikke omfattet af denne forsikring f.eks. ved stenslag eller punktering.
Her er det muligt at tilkøbe en glas & dækforsikring der dækker mod følgende skader på; dæk, forrude, sideruder og bagrude.
Hvis glas & dækforsikring ikke accepteres vil kunden blive holdt ansvarlig for den fulde værdi af skader på dæk, forruder, sideruder og bagruder.
Fælge og hjulkapsler er ikke dækket ved tilkøb af Glas og dæk forsikring.
Hvis Glas og dæk forsikring vælges så har kunden en selvrisiko på kr. 0,- på glas og dæk.

Hvad er selvrisikoen ved uheld?
Selvrisikoen afhænger af den forsikring du har tegnet ved indgåelse af aftalen. Se nærmere på din lejekontrakt.


Brug af bilen

Må jeg ryge i bilen?
Det er ikke tilladt at ryge i bilen. Såfremt det bliver registreret at der er røget i bilen,
vil der blive opkrævet for en rengøring, som afregnes efter regning.

Må jeg have kæledyr i bilen?
Det er tilladt at have dyr i bilen. Hvis bilens leveres tilbage i rengjort stand uden spor af hår eller lugtgener.
Sker det at bilen leveres tilbage i ikke rengjort tilstand opkræves der er et gebyr for ekstrarengøring på kr. 2.500,-

Må jeg montere ekstraudstyr på bilen?
Du må som udgangspunkt gerne montere udstyr, eksempelvis tagboks, men gældende for alt udstyr der monteres er,
at det ikke må være synligt ved returnering af bilen.
Såfremt det er synligt og evt. skader er opstået i denne forbindelse, opkræves der i henhold til værkstedets angivelse af skadesomkostning.
Der må ikke fjernes allerede fastmonteret udstyr som er i bilen ved udlevering.

Må jeg køre i udlandet?
Du må gerne køre i udlandet, dog skal du være opmærksom på at forsikringen IKKE dækker hvis du køre til følgende lande:
Albanien, Armenien, Azerbaijan, Belarus, Bosnien, Bulgarien, Cypern, Estland, Georgien, Grækenland, Kasakhstan,
Kosovo, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Makedonien, Moldova, Montenegro, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien,
Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Ukraine og Ungarn.
Bilen må ikke opholde sig i udlandet af længere varighed, dvs. ikke længere end 4 uger ad gangen.

Hvem må køre i bilen?
De personer der er registreret på lejekontrakten, og som samtidig opfylder krav omkring alder.
Det er lejers ansvar at den der fører bilen, har gyldigt kørekort som er registreret hos Sixt.

Hvad hvis jeg får en parkeringsbøde?
Alle p-bøder skal du selv betale.
Såfremt de ikke betales, vil der automatisk blive opkrævet for disse via din lejeaftale og der pålægges et ekstra ekspeditionsgebyr på kr. 250,-

Hvad hvis jeg får en fartbøde?
Alle fartbøder mv. der sendes til SIXT vil automatisk blive opkrævet via din lejeaftale og der pålægges et ekstra ekspeditionsgebyr på kr. 250,-

Må jeg bruge bilen til erhvervskørsel/udlejning?
Bilen må ikke bruges til erhvervskørsel såsom taxa, udlejning, udbringning, levering etc.


Aflevering af bilen

I hvilket tidsrum kan bilen afleveres?
Du kan aflevere bilen på alle hverdage mellem kl. 09.00 – 16.00
Det er dog altid muligt at aflevere bilen retur udenfor åbningstid. Dette er dog på dit eget ansvar indtil næstkommende åbningsdag.

Hvad skal jeg ved aflevering?
Når du afleverer bilen, vil vi gennemgå bilen med dig for at verificere evt. skader, kilometer mm. og du vil modtage en kvittering for aflevering tilsendt på e-mail.

Skal bilen returneres rengjort?
Når du afleverer bilen, behøver du ikke at vaske eller støvsuge bilen, men vi forventer at den er af en rimelig rengøringsstand som ikke kræver en ekstraordinær rengøring.

Hvordan gøres skader op ved aflevering?
Når du afleverer bilen, gennemgår vi den sammen med dig og alle eventuelle skader registreres med fotodokumentation.
Evt. skader gøres op efter taksatorrapport og der opkræves iht. aftale for de skader og selvrisici som aftalen indeholder og du vil modtage en kvittering for aflevering.


Betaling

Hvilket kort kan jeg betale med?
På lejemål over 30 dage accepterer vi kun kreditkort og ikke debitor. Kortet skal være udstedt fra enden Visa, MasterCard eller American Express.

Hvordan foregår betalingen på mit kreditkort?
En autorisation på lejepris plus et depositum på kr. 3.500,- hentes på det valgte betalingsmiddel ved udlevering af bilen.

På din konto vil du løbende kunne se at der tages en autorisation tilsvarende bilgruppen, hver løbende måned under hele lejeperioden.
Det betyder at du skal være indstillet på, at der altid skal være dette beløb til rådighed på kontoen.

Selve betalingen af lejen sker hver 30. dag og trækkes automatisk fra det aftalte betalingskort.
Første gang der betales for lejen, er når de første 30 dage af lejeperioden er gået, men selve autorisationen tages på dagen ved udlevering
og du skal derfor allerede her, sikre dig at du har beløbet til rådighed på kontoen.

Kommer der en kvittering for betalingen?
Der bliver sendt en månedlig faktura til den mailadresse, du har oplyst.


Forsikring på bilen

Hvordan er bilen forsikret? 
I aftalen er der allerede den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000,- per skade inkluderet.

Hvordan opkræves selvrisikoen?
Selvrisikoen trækkes via kreditkortet der er tilknyttet til kontrakten.

Hvem er dækket af forsikringen?
Den registrerede fører på kontrakten og dennes medpassagerer, samt bil og evt. implicerede parter.